Når du skal flytte hjem til Danmark fra udlandet

Overvejer du at flytte hjem til Danmark igen efter et ophold i udlandet? Så er der en række forhold, som er gode at få afklaret, inden du vender næsen hjemad – ikke mindst i forhold til din økonomi.

Overvejer du at flytte hjem til Danmark igen efter et ophold i udlandet? Så er der en række forhold, som er gode at få afklaret, inden du vender næsen hjemad – ikke mindst i forhold til din økonomi.

1. Hvor skal du bo?

Når du skal flytte hjem ftil Danmark ra udlandet er boligen i Danmark ofte et af de første og vigtigste emner, der rejser sig. Måske har man en bolig tilgængelig fra tidligere, som man evt. har fremlejet ud. I så fald skal man være opmærksom på evt. opsigelsesvarsel. Skal man starte forfra på boligmarkedet, kan det måske føles som en stor opgave at købe ejerbolig, mens du stadig bor ude i verden. Men det er ikke nødvendigvis hverken nemmere eller billigere at komme ind på lejemarkedet. Tal meget gerne med din bank i Danmark om mulighederne, inden du beslutter, hvad du vil gå efter. Hvis man er bosiddende i udlandet og ønsker at købe en bolig i Danmark, kan man eks. benytte sig en køberrådgiver der har det som service at finde og besigtige boliger på vegne af købere, eks. bosiddende i udlandet og man kan ligeledes følge med i hvilke boliger der er til salg i Danmark på boligsiden.dk.

Ønsker man at leje en bolig kan man eks. benytte sig af diverse lejebolig portaler som eks. lejebolig.dk eller boligportal.dk.

2. Meld dig ind i Danmark igen

Når du flytter hjem, skal du melde din indrejse til den kommune, du skal bo i. Du skal udfylde en blanket om indrejse, som du kan downloade på borger.dk, men den skal afleveres personligt hos Borgerservice, hvor du også skal medbringe dit pas eller et andet billed-id. Som dansk eller nordisk statsborger behøver du ikke opholdstilladelse, men ellers skal du også medbringe en gyldig opholdstilladelse.

3. Din daglige økonomi

Noget af det første, du skal have på plads efter hjemkomsten, er din daglige økonomi. Hvis du har bevaret kontakten til din bank i Danmark, er det ikke det store problem. Men vær opmærksom på, at der kan være særlige regler, hvis du vil overføre større pengebeløb mellem to lande.

4. Hvad med skatten?

Når du flytter hjem, så gælder samme anbefaling, som da du flyttede ud: Det er en rigtig god ide at tale med både skattemyndighederne og evt. en skatte-ekspert med erfaring i international skat. Det gælder både i forhold til din almindelige indkomstskat, som vil ændre sig, samt din pension og evt. din beholdning af værdipapirer, som kan blive beskattet, når du flytter over landegrænser. Hvis du søger rådgivning i tide, kan du undgå unødvendig dobbeltbeskatning.

5. Sundhed og social sikring

Hvis du som dansk statsborger vender hjem fra udlandet, får du adgang til sundhedssystemet så snart, du har anmeldt din indrejse. Du får dit sundhedskort sendt med posten, men har du brug for lægehjælp hurtigt, kan du få et midlertidigt sundhedskort hos Borgerservice i din kommune. Var du forsikret mod arbejdsløshed i udlandet, har du i en del tilfælde mulighed for at melde dig ind i en dansk a-kasse og få overført din anciennitet. Det skal du i så fald gøre inden otte uger. Læs mere om reglerne på borger.dk – eller tal med en dansk a-kasse.

Er du arbejdsløs og uden ret til dagpenge eller pension, kan du have adgang til kontanthjælp eller integrationsydelse. Læs mere på borger.dk.
Dit skattekort får du hurtigst ved at ringe til SKAT på 72 22 28 92 og tale med Udlandsafdelingen.

6. Børn med hjem

Et barn i den skolepligtige alder kan altid få plads i den lokale folkeskole, hvis du da ikke allerede har sørget for plads til barnet på en fri- eller privatskole. Du kan finde ud af, hvilket skoledistrikt barnet tilhører på din nye kommunes hjemmeside eller ved at kontakte Borgerservice. Når det gælder dagtilbud til yngre børn, skal du være opmærksom på, at der kan være venteliste – og du kan først skrive dit barn på venteliste, når du kender din nye adresse og kan dokumentere den ved hjælp af en underskreven købsaftale eller lejekontrakt.

7. Bil med hjem fra udlandet

Hvis du har købt en bil under opholdet i udlandet, skal du være opmærksom på, at det kan være dyrt at få den indregistreret i Danmark. Læs reglerne og se, hvordan du indregistrerer bilen på skat.dk. Har du et kørekort fra et andet EØS-land (EU, Norge, Island eller Liechtenstein), må du gerne bruge det i Danmark, men du kan også få det ombyttet til et dansk. Andre udenlandske kørekort skal som udgangspunkt skiftes ud. Reglerne finder du på borger.dk. Husk også, at du evt. kan få dit udenlandske forsikringsselskab til at skrive et såkaldt ’letter of introduction’ til det danske forsikringsselskab, så du ikke skal begynde forfra med en højere præmie end nødvendigt.

Se flyttefirmaer der flytter til- og fra udlandet.

Flytr - Flytr
af
Gratis flyttetilbud på flytning i hele Danmark

Nemt og bekvemt

Få gratis flyttetilbud fra alle de bedste flyttefirmaer i Danmark.

Nemt & trygt

Alle flyttefimaer på flytr.dk er kvalitets- og forsikringsgodkendte.

Seneste Artikler

Så mange penge bruger vi danskere om året når vi flytter
Artikler & Guides

Så mange penge bruger vi danskere om året når vi flytter

Vi danskere flytter mere end vi historisk set har gjort før og vi bruger ligeledes flere penge på andet end flyttefirma og flyttekasser. ...
Hvordan flytter man fra Danmark til Grønland og hvad er værd at vide?
Artikler & Guides

Hvordan flytter man fra Danmark til Grønland og hvad er værd at vide?

Der rejser sig mange spørgsmål når tankerne falder på at flytte fra Danmark til Grønland. Har man brug for pas, bruger man NemID, ...
Hvad koster det at flytte og hvordan regner man det ud?
Artikler & Guides

Hvad koster det at flytte og hvordan regner man det ud?

Hvad koster det at flytte? – er et godt spørgsmål og svaret er ikke nødvendigvis simpelt. Læs med her hvor vi gennemgår hvordan ...